IKONISKE ÆG FYLDER 20 ÅR

Pressemeddelelse Juni 2024

Lampeserien Eggy Pop fra Cph Lighting fylder 20 år i 2024. Takket være sit ikoniske design og store funktionalitet er Eggy Pop serien stadig relevant og meget populær i både private og offentlige indretninger.

Guglielmo Berchicci, designer af Eggy Pop kollektionen, er født i Milano og uddannet i arkitektur og design fra Milano Polytechnic. I 1986 grundlagde han egen tegnestue i det kendte zona Tortona distrikt i Milano, hvorfra han arbejdede, indtil han for få år siden bosatte sig på Mallorca.

Guglielmo Berchicci er en alsidig designer og arkitekt med en imponerende karriere. Hans arbejde indbefatter flere ikoniske produktdesigns, hvoraf flere bl.a. er repræsenteret på MOMA i New York samt Triennale Design Museum i Milano, spektakulære luksusboliger, hoteller og indretning af modehuse kunder som eksempelvis Vivienne Westwood. Læs mere om Guglielmo Berchiccis spændende virke på hans hjemmeside: www.guglielmoberchicci.com.

Guglielmo Berchicci har altid været inspireret af naturen og samspillet imellem kosmos og kaos. Eggy Pop serien er inspireret af den universelle form – Ægget.

Eggy Pop serien blev lanceret på Salone del Mobile i Milano i 2004 af BUGS Design. En virksomhed, som blev etableret af Guglielmo Berchicci og to forretningspartnere.

I 2005 fik Cph Lighting distributionsrettighederne til Eggy Pop kollektionen på det skandinaviske marked.

I 2011 besluttede Guglielmo Berchicci og hans partnere at gå hver til sit og Cph Lighting, erhvervede produktrettighederne til Eggy Pop kollektionen. Eggy Pop serien blev en integreret del af Cph Lighting kollektionen og fremstillingen af Eggy Pop serien blev flyttet fra Italien til Danmark.

20 år efter at Eggy Pop kollektionen så dagens lys, er den stadig populær og relevant. Eggy Pop lampernes kvalitet, funktionalitet og ikoniske, tidløse formsprog gør dem velegnede i utallige typer indretninger, i både private hjem og erhvervsindretninger.

For rekvirering af mere information og pressefotos kontakt Pia Rasmussen, PR- & Marketing: pia@cphlighting.dk, tlf. 75 18 01 06.

Om Eggy Pop serien

Eggy Pop serien er designet af Guglielmo Berchicci i 2004.

Serien tager udgangspunkt i lampekuglen, som fås i tre matchende størrelser: ø32cm, ø55cm og ø70cm.

Kuglerne monteres med forskellige el-parter, som bestemmer lampens funktion.

Lampekuglen er fremstillet i rotationsstøbt opalhvid polyethylen. Et 100% genanvendeligt, UV-bestandigt og meget slagfast plastmateriale. Materialet sikrer et behageligt og blændfrit lys.

Lamperne anvender 230V-E27 LED lyskilder.

Eggy Pop serien produceres i Danmark.

Serien består af følgende matchende modeller:

      • Eggy Pop In: Indendørslampe til bord eller gulv i tre størrelser.
      • Eggy Pop Up: Indendørslampe til væg eller loft i tre størrelser.
      • Eggy Pop Pendel i tre størrelser.
      • Eggy Pin Bord og Gulv: Bord- og gulvlampe med stag og fod i stål.
      • Eggy Pop Out: Udendørslampe (IP55) i tre størrelser. Fikseringsbeslag og fikseringsspyd som tilbehør.

20 års jubilæumsnyhed: Eggy Pin Floor 32
I anledning af Eggy Pop seriens 20 års jubilæum lanceres en ny mindre version af den oprindelige Eggy Pin Floor lampe, som med sine 180 cm i højden og en diameter på 55cm kræver sin plads.
Den nye model er døbt Eggy Pin Floor 32 og måler ø32cm x h150cm. Den har således det samme slanke og elegante design som sin storebror og kan finde en plads i de fleste indretninger.

Guglielmo Berchicci